Nyhedsbrev om affaldsindsamling 7-4, TV-indslag om vejstøj fra Vængerne samt link til referatet fra den ordinære generalforsamling.
Tag: trafikstøj
Vejstøj og Referat af den ekstraordinære generalforsamling
Privatisering af veje
Spørgsmål vedr. vejprivatiseringen må du meget gerne sende til ansvar4@vaengerne.dk. Så vil vi prøve at samle op på dem bl.a. i forbindelse med generalforsamlingen den 21. marts. Der er dog mange forhold, som skal afklares.
Nyt fra støjgruppen
STØJHANDLINGSPLAN 2024 er nu i høring
Kommunens forslag til en ny støjhandslingsplan for Aarhus Kommune er nu i offentlig høring med den 21. april som høringsfrist. Du kan se mere på kommunens høringshjemmeside, hvor der også er link til støjhandslingsplanen, bilag og referat fra byrådsmødet m.m. Du kan også selv lave et høringssvar på siden.
Umiddelbart er vi noget skuffet over, at planen ikke er opdateret med Landevejen og Giber Ringvej samt nye trafiktal. Tallene er vist fra 2021 eller ældre! Dog ser det ud til, at der nu er kommet mere fokus på indfaldsvejene til Aarhus. I den gamle plan var forstæderne ikke medtaget.
Mange tak for alle underskrifterne
Vi har stemt dørklokker i Vængernes del af Jegstrupvænget og hele 228 grundejere har nu med deres underskrift tilkendegivet, at kommunen bør etablere et støjværn mod trafikstøjen fra Landevejen. Planen er nu, at vi afleverer dem til politikerne i Aarhus Byråd bl.a. i forbindelse med et høringssvar vedr. kommunens nye støjhandlingsplan. Mere om dette på generalforsamlingen den 21. marts.
Fra nyhedsbevet udsendt den 9. marts 2024.
Nyhedsbrev december 2023
Se nyhedsbrevet fra den 3. december med status og info om snerydning samt med en opfordring fra Støjgruppen.
Trafikstøj fra Landevejen
Nyt fra Tranbjerg Fællesråd:
Mange er generet fra trafikstøj fra Landevejen og det er da også et emne, som vi har arbejdet en del med i Fællesrådet gennem årene og flere projektforslag har været på vej.
Senest har vi foreslået at bruge noget af overskudsjorden fra byggeriet af Bering-Beder Vejen til støjvolde langs Landevejen ud for Jegstrupvænget og Kirkevænget. Kommunen ejer i forvejen arealerne, så det burde da være lige til. Men nej – Desværre var projektledelsen for BBVejen ikke meget for det af flere årsager og desværre viste det sig desuden, at den gældende lokalplan for arealerne langs Landevejen forhindrer etablering af nye støjvolde. Ironisk nok kræver lokalplanen grønne plantebælter for at “dæmpe” trafikstøjen. I dag er det dog gængs viden, at plantebælter ikke virker på trafikstøj. Så lokalplanen skal ændres, hvilket kræver et større benarbejde.
Det skal dog nævnes, at det er lykkedes at få kommunen til at lægge støjdæmpende asfalt på Landevejen fra Slet og ned til broen over Letbanen. Så lidt er vi da kommet i mål med.
Teksten er skrevet til Tranbjerg Tidende (1-2021) på vegne af Tranbjerg Fællesråd. Det er mit håb, at vi får lejlighed til at drøfte det på den næste generalforsamling i Vængerne. Skal vi evt. nedsætte en “trafikstøjsarbejdsgruppe”?
Mvh. Jørgen Dahlgaard.