Nyhedsbrev om affaldsindsamling 7-4, TV-indslag om vejstøj fra Vængerne samt link til referatet fra den ordinære generalforsamling.
Kategori: Generalforsamling
Vejstøj og Referat af den ekstraordinære generalforsamling
Privatisering af veje
Spørgsmål vedr. vejprivatiseringen må du meget gerne sende til ansvar4@vaengerne.dk. Så vil vi prøve at samle op på dem bl.a. i forbindelse med generalforsamlingen den 21. marts. Der er dog mange forhold, som skal afklares.
Nyt fra støjgruppen
STØJHANDLINGSPLAN 2024 er nu i høring
Kommunens forslag til en ny støjhandslingsplan for Aarhus Kommune er nu i offentlig høring med den 21. april som høringsfrist. Du kan se mere på kommunens høringshjemmeside, hvor der også er link til støjhandslingsplanen, bilag og referat fra byrådsmødet m.m. Du kan også selv lave et høringssvar på siden.
Umiddelbart er vi noget skuffet over, at planen ikke er opdateret med Landevejen og Giber Ringvej samt nye trafiktal. Tallene er vist fra 2021 eller ældre! Dog ser det ud til, at der nu er kommet mere fokus på indfaldsvejene til Aarhus. I den gamle plan var forstæderne ikke medtaget.
Mange tak for alle underskrifterne
Vi har stemt dørklokker i Vængernes del af Jegstrupvænget og hele 228 grundejere har nu med deres underskrift tilkendegivet, at kommunen bør etablere et støjværn mod trafikstøjen fra Landevejen. Planen er nu, at vi afleverer dem til politikerne i Aarhus Byråd bl.a. i forbindelse med et høringssvar vedr. kommunens nye støjhandlingsplan. Mere om dette på generalforsamlingen den 21. marts.
Fra nyhedsbevet udsendt den 9. marts 2024.
Privatisering af veje – nyhedsbrev 4-02-24
Privatisering af veje
– ekstraordinær generalforsamling
Tirsdag den 27. februar 2024, kl. 19.00 i Sognegården
Onsdag den 1. februar fandt mange af os et brev i E-boks fra Aarhus Kommune. I det kunne vi læse, at nu er det alvor med den såkaldte “harmonisering” af nogle af de kommunale veje, herunder på Jegstrupvænget og Skovgårdsvænget.
I april 2019 fik mange af os, der bor i GF Vængernes område, tilsendt et varsel om, at ovennævnte ville ske, og det sker så nu.
I onsdags modtog også jeg i min egenskab af at være formand for GF Vængerne samme meddelelse, dog tillagt en oversigt over de veje, der nu forberedes til at blive “harmoniseret” = “privatiseret”.
Derfor tog jeg straks fat i min bestyrelse for at aftale et bestyrelsesmøde samt en dato for en ekstraordinær generalforsamling, som vi vil afholde tirsdag den 27. februar kl. 19.00 i Sognegården.
På bestyrelsesmødet vil vi forholde os til, hvordan processen skal være, – vi har jo kun 8 uger, der er fristen for at skrive et høringssvar. Planen er, at bestyrelsen inden generalforsamlingen har skrevet en kladde til et høringssvar, som vi så vil forelægge jer her til drøftelse og forhåbentlig også beslutning.
Jer, der har boet her i de sidste 4-5 år, har hørt bestyrelsen flere gange fortælle, at vi er heldige, at vi har en grundejerforening, idet det gør høringssvarprocessen noget nemmere, end hvis vi ikke havde haft en sådan.
I har også hørt bestyrelsen fortælle, at vi er i kontakt med Ejerlauget, der er den grundejerforening, der organiserer den øverste vej på hhv. Jegstrupvænget og Skovgårdsvænget. Desværre er det endnu ikke lykkedes at komme i dialog med Fjernvarmeværket, men det, forventer jeg, vil ske snarest.
Hvorfor er det så vigtigt at være i kontakt med ovennævnte? Jo, det er det, fordi stamvejen Jegstrupvænget også er bl.a. de veje, der påtænkes at blive gjort private. Og den deler vi som bekendt med netop Ejerlauget og Fjernvarmeværket.
I beretninger gennem de seneste år har vi i bestyrelsen fortalt, at det ville blive nødvendigt med et fælles vejlaug, omfattende stamvejen Jegstrupvænget. Som det er jer bekendt, har vi jo i de 50 år, Grundejerforeningen har eksisteret, selv haft et vejlaug, der tager sig af vores private veje. Dette skal naturligvis også fremadrettet gælde de kommende private veje.
Selvfølgelig er alle, der er omfattet af “harmoniseringen”, gerne skrive og indsende jeres eget høringssvar. Hvordan man gør det, beskrives i brevet fra kommunen. Men i bestyrelsen foretrækker vi nu, at vi gør det i fælles flok og som Grundejerforeningen Vængerne.
Denne meddelelse er først og fremmest henvendt til de, der er berørt af beslutningen om privatisering, men alle er selvfølgelig velkomne til at deltage i den ekstraordinære generalforsamling eller i øvrigt give jeres besyv med.
Venligst skriv tirsdag den 27. februar ind i kalenderen.
Med venlig hilsen
Birgitte Pedersen, formand
på vegne af bestyrelsen
Nyhedsbrev april 2023
Se nyhedsbrevet fra den 29. april bl.a. med referatet af generalforsamlingen 2023, gravearbejdet i det grønne område er overstået og en vellykket affaldsindsamling den 2. april.
Nyhedsbrev marts 2023
Se nyhedsbrevet fra den 9. marts om et stort gravearbejde og det nye vængeblad med beretning, regnskab samt forslag til generalforsamlingen.
Korrektion angående P-dispensation
På generalforsamlingen 29. marts, den mundtlige del, og gengivet i det netop uddelte Vænge-blad, har jeg desværre givet en forkert information vedrørende parkering. I den første del af den mundtlige beretning sagde jeg følgende:
Som grundejer kan du dog søge kommunen om en dispensation, sådan at du kan holde ud for din egen rampe.
Dette er forkert. Man kan IKKE søge dispensation.
Der er altså tale om en misforståelse i kommunikationen mellem kommunen og mig. Hvordan misforståelsen er sket, kan jeg stadig ikke gennemskue.
Heldigvis (så vidt jeg ved) begik jeg kun denne ene fejl ifm. spørgsmålet om P-forhold, og det beklager jeg!
Jeg er bekendt med, at nogle husejere har fået anlagt (asfalt)rampe ud for hele parcellen. Hvis man selv eller gæster parkerer ud for denne rampe, er det altså ulovligt, – og det koster en afgift, såfremt P-vagterne kommer forbi.
Det neden for citerede er hentet fra kommunens hjemmeside, men for nemheds skyld gengiver jeg teksten her:
“Det er ulovligt at parkere et køretøj foran en ind- og udkørsel til en ejendom. Parkering foran en opkørselsrampe er ulovlig, fordi den hindrer adgang til ejendommen. Dette gør sig også gældende, selvom opkørselsrampen givetvis ikke anvendes og der ikke foregår ind- og udkørsel fra den pågældende ejendom.
Lovteksten § 29, stk. 3, nr. 2 siger følgende: Parkering må ikke ske ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres.
Bestemmelsen sondrer ikke mellem, hvem der har parkeret foran en ind- og udkørsel. Regeringen kiggede på bestemmelsen i 2014, og valgte ikke at lave en undtagelse ved egen indkørsel. Tværtimod forhøjede de parkeringsafgiften til 1.020 kr.
Det er til gengæld lovligt at parkere et køretøj både før og efter en ind- og udkørsel til en ejendom, hvis ikke andre lokale restriktioner eller forbud gør sig gældende. Reglen er illustreret nedenfor”.
Mvh. formand Birgitte Pedersen
Kilde: Aarhus Kommunes hjemmeside
Nyhedsbrev 4. maj 2022
Med kort nyt, spil petanque og referat fra generalforsamlingen.
En stor tak til medlemmerne
På bestyrelsens vegne vil jeg hermed gerne takke for den tillid, der blev os udvist på den ekstraordinære generalforsamling. Det var et meget overbevisende udtryk for tillid, at ud af ca. 95 deltagere stemte kun tre imod tillid til bestyrelsen, mens to undlod at stemme. Dertil kommer, at 53 husstande havde indsendt fuldmagt, hvori de udtrykte tillid til bestyrelsen.
Vi er glade for generalforsamlingens forståelse og accept af suspenderingen af Steen Boye samt for opbakningen til vort ønske om ”ordentlighed” i kommunikation og samarbejde.
Det har på det følelsesmæssige plan været nogle hårde måneder, der har tæret på kræfterne og humøret. Men med opbakningen fra generalforsamlingen i ryggen er energien vendt tilbage. Så tak for det!
Vi ser nu fremad og er klar til at løse de opgaver, der ligger og venter på os.
På bestyrelsens vegne
Birgitte Pedersen, formand, formand@vaengerne.dk. 19. september 2019
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2019
Grundejerforeningen Vængerne:
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 5. september 2019 kl. 19.00 i Sognegården, Kirketorvet 2
Som tidligere meddelt via elektronisk nyhedsbrev og opslag på hjemmesiden besluttede bestyrelsen (bestående af nedennævnte) på ordinært bestyrelsesmøde 4. juni 2019 at suspendere Steen Boye pga. af hans injurierende og ærekrænkende udfald mod kassereren, nærmere bestemt hans påstande om kassererens misbrug af Vængernes midler til private formål. Da Steen Boye efter et par ugers betænkningstid ikke ville trække sig frivilligt, besluttede vi på et ekstra bestyrelsesmøde 18. juni at suspendere ham fra bestyrelsesarbejdet.
Efterfølgende har Steen Boye været på husbesøg rundt om i Vængerne og har angiveligt her gengivet disse krænkende påstande, samtidig med han har anmodet om en underskrift.
Flere, der har været opsøgt af Steen Boye, har kontaktet bl.a. undertegnede for at fortælle om hans diverse ytringer. Hvad de færreste underskrivere nok har været bevidste om er, at de ved samme lejlighed har skrevet under på ”mistillid til bestyrelsen”.
I løbet af ferien har bestyrelsen konfereret og herefter besluttet på ordinært bestyrelsesmøde 6. august at indkalde til ekstraordinær generalforsamling 5. september for at redegøre for baggrunden for suspenderingen af Steen Boye.
Vi er både meget berørte og meget pikerede over at skulle lægge ryg til Steens Boyes beskyldninger og har derfor brug for at få en tillidserklæring fra foreningens medlemmer. Vi arbejder frivilligt og sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde for foreningen, og vi kan under ingen omstændigheder bære sådanne beskyldninger og insinuationer. Derfor er vi fast besluttede på at træde kollektivt tilbage, såfremt generalforsamlingen ikke bakker op om vort hidtidige arbejde.
Dagsorden:
- Velkomst v. formanden
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens redegørelse for baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling
- Generalforsamlingen udtrykker tillid til bestyrelsen bestående af Birgitte Pedersen, Giuseppe Coco, Jørgen Dahlgaard, Kurt Skytte, Jens Erik Posselt og Aase Laursen samt de to suppleanter Helle Dinesen og Lisbeth Wiederhofer.
- Generalforsamlingen billiger, at bestyrelsen (bestående af ovennævnte) har suspenderet Steen Boye på grund af dennes handlinger og adfærd og godkender dermed hans udtræden af bestyrelsen
På vegne af bestyrelsen
Birgitte Pedersen, formand
Tranbjerg, den 15. august 2019
(mail: formand@vaengerne.dk)
Hent eller se indkaldelsen som printervenlig pdf